![]() |
| Hvordan er sygeplejerskeuddannelsen tilrettelagt? Sygeplejerskeuddannelsen er opbygget i 14 moduler og veksler mellem teoretiske og kliniske studier, hvilket giver et dynamisk samspil mellem teori og praksis. Der er studiestart to gange årligt i februar og september. For studiestart til februar ser uddannelsestilrettelæggelsen således ud: |
|
| Klik på illustrationen for at se indholdet af de enkelte moduler - eller få en... |
| Oversigt over modulernes centrale temaer... |
| Det er et fuldtidsstudium at læse til sygeplejerske. Studieindsatsen er vekslende og kan variere mellem cirka 30 - 45 timer per uge. Undervisningen foregår som forelæsninger, klasseundervisning, projektarbejde, gruppearbejde, træning i øvelseslokaler og studier ved godkendte kliniske uddannelsessteder. Desuden foregår undervisningen som selvstændigt tilrettelagte studier alene og i grupper. Vægtningen af undervisningsformerne og antallet af ugentlige undervisningslektioner er forskellig fra sted til sted. Til en del af undervisningen er der mødepligt. Generelt er det en god idé at deltage mest muligt i undervisningen. Du vil her kunne udtrykke og teste din viden og holdning, og den enkelte forventes at bidrage til et givende undervisnings- og læringsmiljø. Dele af undervisningen foregår sammen med studerende fra andre uddannelser, typisk andre mellemlange videregående sundhedsuddannelser. På sygeplejerskeuddannelsen er de fleste af underviserne selv sygeplejersker, der har videreuddannet sig inden for deres specialer på diplom-, master- eller kandidatniveau. Andre undervisere er læger, psykologer, biologer, sociologer med flere. Tilsammen sikrer de et højt fagligt niveau, og ikke mindst at der bliver arbejdet såvel mono- som tværfagligt. |
Redigeret 11. december 2009
